Hjælper stressede med at blive på jobbet - eller komme hurtigere tilbage

 

Har JEG stress? Nej jeg skal bare lige… så

Har jeg stress hos stress coach Kirsten-K

Ofte er det personer tæt på – en ægtefælle en kær ven eller veninde, der først nævner det for dig:

“Tror du ikke, du har stress?”

Dit svar har sikkert været “nej – jeg har ikke stress – jeg har det fint – jeg skal bare lige…. så bliver alting godt igen.”

 

Måske har jeg stress alligevel?

Måske er der en lille tanke, der har gnavet “Har jeg stress?”

Sådan var et i hvert fald for mig – da jeg var i den fase, hvor jeg bare kørte derud af – hurtigere og hurtigere – så tanken om “har jeg stress” – var hurtigt glemt – ligesom så meget andet der blev glemt på vejen.

 

Når du har læst dette indlæg vil du vide:

– Hvordan det kan føles at være på vej mod stress

– Hvad du skal være særlig opmærksom på

Symptomer på stress

– Hvad du kan gøre i de forskellige faser

 

Stress er en fysisk sygdom

Når du bliver forkølet, reagerer dit immunforsvar for at hjælpe din krop med at bekæmpe infektionen.

Det samme sker, når du udsættes for påvirkninger, som kræver at du udnytter dit fulde potentiale, eller som du på den ene eller anden måde ikke kan honorere. Her hjælper din krop dig ved at sende forskellige hormoner ud i blodet. Hormonerne sikrer, at du er fokuseret og kan klare den ekstraordinære situation, du står i.

Ofte hører vi sætningen: “ÅH har jeg stress? – jeg har bare så travlt, jeg skal hente børn, lave mad, køre til fritidsaktiviteter og på jobbet er der altid travlt”

Travlhed må netop ikke forveksles med stress, men alt for mange bolde i luften uden pauser kan på langt sigt føre til stress.

 

Den sunde stress

Det er helt ok at have ekstra belastninger i perioder, så længe der kun er tale om en meget begrænset periode på op til 3 uger. Det kaldes den sunde stress, og når du får en pause og kommer ned i gear efterfølgende, kan det være rigtig livgivende med disse perioder.

Stress er en naturlig reaktion, som helt ubevidst sker i din krop.

Denne reaktion kan du ikke styre, ligesom du ikke kan styre din krops reaktioner under en forkølelse.

MEN du kan lære at lytte til din krop og reagere på de signaler den giver dig, og at spotte de situationer der er belastende for dig.

 

Vi har hørt det så tit:

Når du er sammen med en person, som er forkølet, kan du sørge for at:

– holde en god hygiejne
– holde afstand
– og lufte ud.

Men hvad kan du gøre, når belastningerne og opgaverne bare vælter ind over dig, og du får tanken “Har jeg stress?”

 

Hvordan føles det at være på vej mod stress?

Stress får du ikke fra den ene dag til den anden, den langvarige eller den usunde stress udvikles over måneder og år. Det sker gradvist, og du får flere og flere tegn på stress. Det er en grundene til, at du ofte ikke mærker det selv.

Frø der tænker "Har jeg stress" hos Kirsten-KDet er at sammenligne med det forsøg, hvor forskere lægger en frø i en gryde med koldt vand og gradvist varmer vandet op. Frøen bliver i vandet og ender med at blive kogt simpelt hen fordi frøen langsomt vender sig til at vandet bliver varmere. Hvorimod når forskerne forsøger at putte en frø i en gryde med opvarmet vand, hopper den op med det samme.

Frøen tilpasser sig den situation den er i.

Det samme sker under stress, hvor stressen kan udvikle sig over måneder og år. Du bliver mere og mere stresset, men du opdager det bare ikke selv.

Jeg ved det – for det tog en stresscoach 2 timer om at overbevise mig om at jeg havde stress. Mit svar var “Har jeg stress? – Nej jeg skal bare lige….. ” Jeg var fanget i “gryden” med det varme vand, det kunne jeg først se, da jeg var blevet hjulpet op.

 

Hvorfor får du stress?

For at du oplever en situation som stresset, skal der være en påvirkning eller en belastning, som du ikke umiddelbart har de nødvendige ressourcer til at mestre.

Din hjerne sender besked ud i kroppen om at frigøre stresshormoner og gør dig derved klar til enten at kæmpe eller at flygte.

 

Stresshormoner

Har jeg stress undersøges hos stresscoach Kirsten-KDet ene hormon er adrenalin, der får hjertet til at slå hurtigere, din muskler til at spændes og din vejrtrækning til at blive overfladisk og hurtig.

Et andet hormon er Kortisol, det gør at din hjerne bliver fokuseret på det vigtigste. Men det har desværre også den ulempe, at det lukker af for den kreative del af hjernen (hjernebarken), så du får svært ved at finde tænke og finde løsninger.

Derudover frigives endorfiner. Endorfinernes opgave er at sikre, at du kan flygte eller kæmpe uden at blive hæmmet af eventuelle smerter. Endorfinerne kan være mange gange stærkere end morfin.

Måske har du hørt om mennesker, der har klaret de mest umenneskelige ting med et brækket ben, – fordi de bare skulle væk eller skulle redde andre fra en stor fare?

Listen med hormoner, der frigives under stress, er længere end, det er beskrevet her, så der sker rigtig meget i din krop, når du får stress. På den korte bane er det godt, men på den lange bane er det med til, at du kan få varige skader.

 

Har jeg stress?

Det starter med en oplevelse af at have rigtig meget energi. Du kan påtage dig rigtig mange opgaver, og du gør det gerne. Husk din krop er i en adrenalin og endorfinerus.

Du begynder at gå hurtigere, spise hurtigere, tale hurtigere, og du kan blive irriteret over, at andre ikke kan følge med, eller hvis andre “forstyrrer” din hurtige tankegang.

 

Siger du JA i stedet for nej som du burde?

Har jeg stress - få hjælp hos stresscoach Kirsten-KDet er svært for dig at vurdere om du i det hele taget kan tage flere opgaver ind, du gør det – du siger JA – det skal jeg nok klare. I denne fase bliver du ofte irriteret på dig selv over at du ikke fik sagt NEJ, men den tilstand du er i gør det svært for dig. Det er lige her at dit selvværd og din selvtillid kan blive påvirket. “Hvorfor kan jeg ikke sige nej”

Min oplevelse er, at man kan ligesom miste jordforbindelsen og bare knokler på, for at nå alt det man har lovet. OG man når en masse, det hele foregår hurtigere og hurtigere, og du bliver nødt til at øge den tid, du skal bruge for at nå det hele. I denne periode kan din indre uro stige, og det kan være svært for dig at sove.

 

Du har ikke tid til at være social

Du har ikke tid til at være social, at holde middagspauser, smaltalk med kollegaer, du kører bare derudaf. Du har heller ikke tid eller overskud til dine børn eller din partner. Din dårlige samvittighed tager til i denne periode, og du bliver endnu mere irriteret på dig selv.

Jeg har ofte hørt klienter med stress fortælle om at de har en oplevelse af at hoved og krop ikke hang sammen. Denne fornemmelse oplevede de på den måde, at de slet ikke kunne mærke deres krop. Min egen oplevelse var en oplevelse af at jeg kunne lægge hovedet på bordet og så bare fortsætte med de fysiske opgaver. Det er en meget pineful og surrealistisk oplevelse, som er svær at beskrive, men hjernen har sagt fra, og alligevel fortsætter kroppen bare derud af.

 

Din krop skriger – men du hører den ikke.

Har jeg stress hos stress coach Kirsten-K på djurslandDen fysiske krop bliver efterhånden træt som i rigtig træt – nogle har beskrevet, at det have stress kan opleves som at have en løve efter sig 24/7 – og så i flere måneder. Så bliver kroppen virkelig udtrættet.

Det kan vise sig ved muskelsmerter, smerter ved hjertet, svimmelhed, eller du kan få eksem eller kløe.

Hvis stressen ikke stoppes, vil din krop til sidst give op, og du kan opleve, at du pludselig ikke kan komme ud af sengen. Du får svært ved at tage vare på dig selv, og simple opgaver som at komme i bad, at få mad og andre helt simple dagligdags ting kan virke fuldstændig uoverskuelige.

Din hjerne kan heller ikke tåle at køre i det høje tempo, det betyder blandt andet at:

– du begynder at glemme ting
– får koncentrationsbesvær
– får svært ved at prioritere og at tage beslutninger
– bliver fraværende

 

Hvad kan du gøre?

Jeg vil helt klart anbefale dig at lytte og at mærke efter, når en i din omgangskreds spørger dig om, du har stress. Spørg gerne dig selv “Har jeg stress – ja, måske har jeg ændret mig over den sidste tid” OG giv dig tid til at mærke efter.

Stress udvikles som tidligere nævnt over lang tid, og dine stresssymptomer vil gradvis blive værre. Det giver dig mulighed for at stoppe op i tide, HVIS du altså lytter til de signaler, som din krop giver dig.

De første tegn på stress du kan være opmærksom på er blandt andet:

–  hjertebanken og måske endda smerter ved hjertet
–  sover du dårligere om natten
–  lider du af ekstra træthed
–  er du irritabel
–  er du mindre glad end du plejer at være (griner du mindre)

 

Du kan evt. tage en stresstest. Måske bliver du overrasket over resultatet. Kirsten-K har udviklet en fysisk stresstest, der udover resultatet i røde, gule og grønne kort, giver dig en kropslig bevidsthed om de stresssymptomer du har.

 

Hvordan kommer du helt ud af stressen?

Er du nået til spørgsmålet: “Har jeg stress?” har du helt sikkert igennem lang tid haft en adfærd som er skadelig for din krop og din hjerne. Disse vaner skal ændres. Det er svært at ændre vaner, MEN som stressramt er der vaner, der skal ændres, for at du kan få en tilværelse uden stress.

Vil du have hjælp til at få det liv, der er værdifuldt for dig, hvor dine vaner bliver ændret for altid og du bliver helt fri for stress og fyldt med glæde og overskud – så kan du få hjælp helt anonymt og online lige HER

HAR DU BRUG FOR HJÆLP HER OG NU kan du gratis tilmelde dig online forløbet  “Fjern den værste stress” og få 7  mails med tips, der straks hjælper dig videre på din vej ud af stressen.

Tilmeld dig gratis her

 

Fandt du det du søgte ellers er du velkommen til at kontakte mig på telefon: 23 697260 eller på mail: kontakt@kirsten-k.dk

Er du interesseret i at læse om hvem der er mest udsat for at få stress kan du gøre det HER: FAKTA OM STRESS 

 

Mange varme og stressfri hilsner

Kirsten Kristensen

 

Har jeg stress stresscoach Kirsten-K hvis du vil af med nedtrykthed

 

 

 

Book gratis telefonsamtale

tlf 23697260

Undgå stress igen
Gratis webinar
hør foredraget

Tilmeld dig her

Fri for stress
vejen til hverdagsglæde og overskud

- få det liv - der er værdifuldt for DIG
Bliv klogere her

  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #antistress #kirsten-k #detgodeliv

Følg mig

Kontakt

Gratis 7 dages online kursus "Fjern den værste stress"
Close

Få mit GRATIS 7 dages online kursus "Fjern den værste stress" 7 kærlige - men bestemte skub i retning mod et liv uden stress

  • Hvornår har du sidst haft overskud til at gøre noget ekstra for andre?
  • Eller for dig selv?
  • Hvornår har du sidst været rigtig glad og fri for bekymringer?
  • Hvornår har du sidst fået 8 timers dyb og uforstyrret søvn?