Hjælper stressede med at blive på jobbet - eller komme hurtigere tilbage

 

Hvad er stress

Ifølge tal fra Stressforeningen skyldes hver fjerde sygemelding stress
og mellem 10 og 12 % har dagligt symptomer på stress.

Er du en af dem?

Eller kender du en, der har stress, eller som oplever stresssymptomer hver dag?

 

Men hvad er stress?

 

Når du har læst denne artikel vil du vide:Hvad er stress hos Kirsten-K

– hvad er stress

– hvad der kan give dig stress

– hvad der sker når du får stress

– hvad du kan gøre for at undgå stress

– og hvad du kan gøre hvis du allerede har stress.

 

Rigtig god læselyst

 

Stress

Stress er en naturlig reaktion på pludselige eller farlige situationer,
reaktionen sker helt automatisk og er derfor ikke noget, du selv kan styre.

For at du bedst muligt kan forebygge stress, er det vigtigt at vide,
hvad der sker hvornår og hvorfor for hvad er stress egentlig?

for så har du mulighed for at undgå de situationer, der udløser stress.

Når du oplever en potentiel farlig situation, vil hjernen giver besked til kroppen om at producere stresshormoner.

Det sker helt automatisk, og uden at du behøver at gøre noget som helst.


Det, synes jeg, er smart…..

Stress er fra naturens side en naturlig biologisk mekanisme, som vi alle er født med, det er kroppens forsvar mod farlige påvirkninger, for at vi kan overleve.

Denne mekanisme kaldes også ”kamp eller flugt”.

Reaktionen kan sammenlignes med den modreaktion kroppen har, som når vi for eks. får en forkølelse.

Ved en forkølelse producerer kroppen hvide blodlegemer for at bekæmpe infektionstilstanden.

Ved stress producerer kroppen stresshormoner, så du kan reagere hurtigt og fokuseret på ”de farer”, du udsættes for.


Helt grundlæggende er stress nødvendigt, for at vi kan overleve.

Det er først, når du har haft stresssymptomer i en længere periode, at din krop begynder at reagere med træthed, men du kan ikke sove, og du er rastløs.

Kvinde med tegn på stress hos Kirsten-KDu kan ofte få let til tårer, eller du bliver hurtigt aggressiv over småting.

Du har måske lavt selvværd og din selvtillid er helt i bund.

Det er sikkert svært for dig at være sammen med andre i sociale sammenhænge

Du får tankemylder og oplever, at du ikke når det, du burde

Du kan blive nedtrykt og en stress kan ende i en reel depression og angst

Når de forkerte omstændigheder er til stede, kan stress ramme alle.

Kvinder, mænd, børn, unge og ældre.

 

Stress og ubalancen i udfordringer og kompetencer

Stress opstår, når du oplever ubalance mellem, de udfordringer du står med, og de kompetencer du har til rådighed.

Det kan både være, at opgaverne er for svære i forhold til dine færdigheder, og så kan du opleve angst og stress.

Eller at dine færdigheder er for store i forhold til opgaverne. Den situation vil give kedsomhed, og det kan også føre til stress.

 

Flow – og hvad det betyder for din livskvalitet

Flow er betegnelsen for den tilstand, du er i, når din krop og dit sind arbejder lige til grænsen af, hvad de kan klare i en frivillig indsats for at opnå noget, der er svært, men samtidig hele indsatsen værd.

Ophavsmanden til begrebet Flow, Csikszentmihalyi, kalder disse øjeblikke, hvor du er i flow, for de bedste øjeblikke i livet.

Flow modellen viser sammenhængen mellem opgavens sværhedsgrad og dine færdigheder.

Når der er balance mellem disse to omstændigheder, oplever du flow.

Stress under flow hos Kirsten-K

 

Forudsætninger for at du oplever flow er, at du:

– har en klar fornemmelse af, i hvilken rækkefølge tingene skal ske

– oplever øjeblikkelig feedback på, hvor godt man udfører den opgave, man er i gang med

– er dybt koncentreret

– oplever balance mellem udfordringer og færdigheder. Opgaven må ikke være for svær eller for let

– har en følelse af, at du har kontrol over handlingen

– kan udelukke irrelevante forstyrrelser

– mister tidsfornemmelsen og det bare kører for dig

– oplever en følelse af, at du gør noget for din egen skyld, og dermed føler en form for indre belønning

 

Oplever du flow i øjeblikket? Eller er der ting, du kan at ændre på?

 

Stress og konflikter mellem det du oplever og dine værdier

Stress opstår, når det du oplever, gør eller tænker, er i konflikt med dine mål, muligheder, evner, værdier og personlighed.

Tilværelsen skal give mening FOR DIG, ellers er der grundlæggende noget, du har misforstået.

Mit ”MOTTO” er altid: ”Har du ikke en plan for dit liv, så har andre det”
– så hvad giver mening for dig?

Har du en plan for dit liv, og ved du, hvad du vil?

Ved du, hvordan du gerne vil have, at din tilværelse skal se ud,
hvem du skal være sammen med og hvorfor?

Mand med stress hos Kirsten-KHvis du ikke tager ansvar for dit liv, dine mål og værdier, kan du opleve ubalance og modstand i dit liv.

Det kan i sig selv give stress, ganske enkelt fordi dit liv ikke har mening.

Du kan måske sidde med en følelse af,

”ER det virkelig bare det, der er mit liv?”

”Det der kunne blive til mig?”

Hvis du derimod ønsker, at livet skal have en anden mening, må du gøre det, du drømmer om.

Også selv om det betyder, at du skal lave (store) forandringer i dit liv.

Vi bærer alle ansvaret for vores egen lykke, og hvert et lille valg, du træffer, vil altid bringe dig tættere på eller længere væk fra det, du længes mod.

Stress kan således opstå, når der mangler sammenhæng mellem det liv, du lever, og det liv du drømmer om.

Eller når dit liv mangler den mening, du gerne vil give det.

 

Har dit liv den mening du ønsker?

 

Stress kan komme fra dine tanker

Dine egne tanker og især dine bekymringer kan give stress.

For at du oplever stress, skal der være en stressfaktor (en bekymring), og herefter skal du bevidst eller ubevidst lave en vurdering af stressfaktoren ud fra din virkelighed.

mod stress hos Kirsten-KDin virkelighed er den måde, du ser verdenen på.

Hvis din vurdering ud fra din virkelighed er, at ”det er farligt” – vil din krop producere stresshormoner, og dine bekymringer vil give dig stress.

Ligeledes kan lav selvtillid give stress.

Hvis du tænker, at du ikke er god nok, vil du bevidst eller ubevidst gøre mere at det, der vil gøre, at du oplever, at du er god nok.
Og du vil presse dig selv både fysisk og psykisk.

Fysikeren og videnskabsmanden Albert Einstein har på et tidspunkt sagt:

“Den vigtigste beslutning, du kan tage, er, om du lever i en venlig eller uvenlig verden”.
Er verden uvenlig og imod dig, vil du se forhindringerne som andres skyld.
Er verden venlig og med dig, har du selvautoritet og kan påvirke, hvordan du vil opleve det liv, du har.

 

Negativitet lukker – positivitet åbner

Vi er ofte mere opmærksomme på det negative end det positive,
så tag gerne kontrollen over din opmærksomhed, og vælg hvad du vil prioritere

Spørg hellere dig selv om hvad der vil ske, hvis du prioriterer dine ægte interesser?

Vi reagerer hurtigere på de negative end de positive begivenheder,
så undgå at lade negative følelser fylde mere end de bør

Spørg hellere dig selv om hvad der vil ske, hvis du overvejer, om du egentlig har indflydelse på den negative situation, og hvis du ikke har indflydelse, at du så vender din opmærksomhed mod det vigtige og interessante, som du kan gøre noget ved?

Positivt uden stress hos Kirsten-KNegative oplevelser rammer hårdest
(mindst 3 gange så hårdt på arbejde – mindst 5 gange i parforholdet), så sørg for at have tilstrækkeligt mange gode oplevelser, til at du kan åbne dig

Spørg hellere dig selv om hvad vil der ske, når du begynder at samle på alle de gode oplevelser?
Vi har en tilbøjelighed til at gruble mere over problemer, end at vi påskønner glæder, prøv i stedet at lægge mærke til de gode ting i hverdagen

Spørg hellere dig selv om, hvad der vil ske, hvis du hver dag tænker på mindst 3 gode oplevelser?
Der er mere socialt spin i problemer end glæder
og dårligt nyt er automatisk opmærksomhedsvækkende

Spørg hellere dig selv hvad du kan opnå, hvis du skaber interesse for det velfungerende også?

 

Andre årsager til stress

Kan for eksempel være:

Kvinde med stress - Kirsten-K– børnene der er syge

– parforholdet der ikke fungerer

– forskellige forventninger til det perfekte liv

– for mange rudekuverter/ dårlig økonomi

– syge forældre

– alkohol eller stofmisbrug

– pludselige traumatiske oplevelser

– hvis din hverdag er uforudsigelig – eks ved vold i hjemmet

– alt for mange opgaver

– dårligt psykisk arbejdsmiljø

 

Stress smitter

Stress smitter, hvilket kan betyde, at du som stresset forældre kan smitte dine børn, som stresset leder kan smitte medarbejderne. En stresset medarbejder kan smitte sine kollegaerne, og en lærer kan smitte eleverne.

 

Amygdala – hjernens ”kamp eller flugt center”

Amygdala er en lille hjernestruktur, som har navn efter dens form.

Amygdala og stress hos Kirsten-KAmygdala betyder mandel på græsk.

I Amygdala findes vores kamp eller flugt reaktion, og når Amygdala reagerer på en potentiel fare vil den sørge for at vores stresshormoner stiger.

Den er altid på vagt og klar til at reagere ved den mindste fare.

Amygdalas vigtigste funktion er at holde dig i live – altså at du undgår farer.

Den husker også tidligere faresituationer, du har været ude i, og hvis du så på et senere tidspunkt står i den samme situation – eller en der ligner, vil den reagere, for at få dig til at undgå den situation.

Det hele sker automatisk via dine reflekser, og det er som sådan ikke noget, du selv kan styre.

Alle former for angstreaktioner, panikangst og fobier forbindes med aktivering af Amygdala. Den er altid på vagt og klar til at reagere ved den mindste anledning til en potentiel fare.

Amygdala sørger for i akut opståede krisesituationer, at vi ikke spilder tiden med at tænke tingene igennem.

Når Amygdala reagerer ”Lukker” den af til hjernebarken, som er den del af hjernen, hvor vi kan være kreative, finde løsninger og tænke konstruktivt.

 

Det eneste du tænker på er at komme væk – eller at kæmpe.

 

Hvis du for eksempel står på vejen, og en stor lastbil kommer imod dig, begynder du ikke at tænke, om du skal slå vejrmøller over lastbilen, eller hvilket mærke lastbilen er, om der er gardiner i vinduerne eller andet – du skynder dig bare væk.

Du har sat den tænkende og kreative hjerne ud af funktion.

Det, der sker, er, at der udløses stresshormoner i blodet.

Det er specielt hormonerne adrenalin og kortisol, der er interessante her.

Adrenalinet vil få dit hjerte til at slå hurtigere, din vejrtrækning til at blive hurtig og overfladisk, og dine muskler vil blive spændte.

FOR DU SKAL BARE VÆK!

Kortisolet vil gøre din hjerne fokuseret mod det farlige, så du ser kun lastbilen. Du vil ikke opdage om der går en dame med en barnevogn på fortovet.

 

I vores moderne verden er det ikke lastbiler eller farlige dyr, der skaber de største farer.

Amygdala reagerer, hver gang du ønsker at afvige fra dine sædvanlige og sikre rutiner.

Når du møder nye udfordringer, muligheder eller lyst, vil der udløse en form for angst i hjernen, og amygdala gør kroppen klar til aktion.

Det er også det, der sker, når du sætter for store mål, og du skal leve op til disse.

Hvis du i stedet sætter små mål, og går de små skridt hen mod forandringer eller nye muligheder, så opdager amygdala ikke, at der er fare på færde.

Og hjernebarken får ikke aktiveret sin stopknap, og du bevarer din kreativitet og mulighed for at finde løsninger.

Hjernen vil begynde at skabe ”software” til den forandring, du har tænkt dig, og den vil danne nye nervebaner og dermed nye vaner.

 

Mål mod stress hos Kirsten-KHjernen elsker spørgsmål, og afviser dem ikke, medmindre de bliver så store, at de udløser angsten og amygdala.

Men hvordan får du stillet så små spørgsmål, at amygdala sover videre, og der kan ske en kreativ og styrkende proces i hjernen, og du kan nå nærmere sit mål?

 

Fra stort spørgsmål til lille spørgsmål:

Hvordan kan jeg tabe mig 5 kilo på en måned? -> Hvad er det mindste skridt jeg kan tage for at blive sundere?

Hvorfor er min kollega/svigermor/mand altid så dominerende og svær at tale med? -> hvad er én god ting ved denne person?

Hvorfor er jeg altid så negativ og pessimistisk? -> hvilken lille ting er særlig ved mig?

Hvorfor er jeg så stresset? -> hvilket lille skridt kan jeg tage for at forbedre mit helbred?

Hvorfor er jeg så ked af det hele tiden? -> Hvis jeg var sikret mod at mislykkes, hvad ville jeg så gøre anderledes?

 

Dine forventninger er afgørende for, om du oplever glæde eller stress

Glæde uden stress hos Kirsten-KHar du på forhånd en positiv forventning om, at du kan løse den opgave, du står overfor, vil dit alarmberedskabs reaktion være præstationsfremmende, og det giver glæde.

Positive forventninger vil dæmpe kroppens alarmberedskab hurtigt.

Begrebet kaldes Cooping og handler om at skabe positive forventninger til, at du kan løse opgaven selv eller med opbakning fra andre.
Negative forventninger kan give stress

Har du negative erfaringer med at løse opgaverne eller mangler støtte fra andre, kan det give angst og bekymring.
Alarmberedskabet går i gang, og det kan føre til stress.

 

Stress er ikke bare stress – så hvad er stress

Der er forskellige måder at være stresset på, da jeg først hørte om dette, fik jeg en aha oplevelse af de store.

I dette afsnit vil jeg komme ind på 4 typer af stressede.

 

Stress som den aggressive stressede

Kvinde med stress– kan ikke styre sit temperament

– har forhøjet blodtryk

– er rødmosset

– lettere overvægtig

– bruger mad som stimulans (sukker/slik) og drink til at falde i søvn på

– dyrker uregelmæssig motion

Han/hun presser sig selv, men oplever han/hun sig selv som doven, selv om der er rigtig lange arbejdsdage (50-60 timers arbejdsuge)

Den aggressive stressede er rastløs og utålmodig efter at spore effekt. Rummelighed og humor med sig selv er nødvendigt samt at holde fokus på processen.

 

Stress som den supersunde machoman stressede

Kontrol og stress Kirsten-K– er udmattet men urolig

– har dårlig søvn

– er i super god form, både i forhold til muskelmasse og kondition

– han/hun er stiv i musklerne

– hele åndedrættet foregår i den øverste del af brystkassen

– har spændinger omkring brystkasse og i maven

– er alt for anspændt rank

Han/hun har mistet fornemmelsen af hvad, der er kontrol/pligt, og hvad der er lyst og passion – ”Hvad har du LYST til?”.

Oplever identitetstab fordi han/hun har opfyldt andres forventninger, angst for tomhed og meningsløshed, fordi han/hun ikke kan mærke sig selv.

 

Stress som den udmattede stressede

Kvinde med stress hos Kirsten-K– er udbrændt

– oplever manglende energi – energiløshed

– sover dårligt, men ligger mange timer i sengen

– har svigtende koncentration

– lav effektivitet

– svingende sexlyst

– dårlig appetit og ringe appetitregulering (overvægt/undervægt)

Den udmattede stressede har en ”grå” udstråling og næste fase er depression.

Han/hun oplever vintersårbarhed og bruger ord som ”Når bare lige”

Sjusk med sig selv og ”leverpostejen” kan overtage tilværelsen.

 

Stress som kan ikke være alene typen stressede

 kvinde med ensomheds stress hos Kirsten-K– bryder sig ikke om at være alene

– er netop blevet skilt og har ingen børn
– føler rastløshed og usynlighed i eget selskab = eksistentiel følelse

– har velfungerende jobsituation

– velfungerende netværk i øvrigt

Han/hun må acceptere, at den eksistentielle ensomhed er en grundlæggende del af livet, og han/hun skal lære at være alene med sig selv

 

Stress er noget der sker i kroppen

Stress er naturligt, en vigtig biologisk mekanisme, som vi alle er født med.

Denne mekanisme kaldes også ”kamp eller flugt”.

Helt grundlæggende er stress noget, der er nødvendigt, for at vi mennesker overlever.

På figuren herunder kan du se, at når du får en påvirkning, går der besked fra hjernen til kroppen om at sende stresshormoner ud, så du er klar til kamp.

 

Hvad er stress egentligt Kirsten-K

 

Stress kan måles, og der er primært to hormoner, som optræder i forbindelse med stress:

Adrenalin som giver hjertebanken, spændte muskler, ændret åndedræt.

Kortisol, som mobiliserer krop og hjerne til at yde det optimale.

Det er kortisol, som ved langvarig forhøjet niveau er med til at give alvorlige stresssymptomer.

 

Kortvarig stress

Kortvarig stress er beregnet til at vare et par timer til 1-2 dage, det er sundt og skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt.

Kroppen kommer i alarmberedskab, og den sender adrenalin og kortisol ud i blodet.

Din krop reagerer helt automatisk, når der sker noget uforudset, eller når det, du oplever, føles udfordrende.

Det kan føles ubehageligt, men når problemet er løst, eller når faren er overstået, vil kroppen igen slappe af, og den ubehag du følte vil være væk igen.

Alarmberedskabet er nødvendigt, fordi det ”tvinger” os til at handle på potentielle farer, ellers ville vi ikke kunne overleve.

 

Langvarig stress

De alvorlige symptomer på stress kommer ikke fra den ene dag til den anden, men over flere uger, måneder eller år.

Langvarig stress opstår, når de ting, der stresser, bliver ved med at være der, og adrenalin og kortisol niveauet forbliver højt.

Vi får flere og flere stresssymptomer, men opdager dem ikke altid, eller vi tror ikke, at det kan have noget med stress at gøre.

Det forhøjede alarmberedskab gør, at du måske ikke mærker sult, eller at du har brug for søvn, og det kan yderligere slide på din krop.

Langvarig stress har næsten altid konsekvenser, og er altid skadelig, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab i lang tid. Den kan give varig hjerneskade samt destruktive følelser, angst, vrede, frygt, depression m.m.

Langvarig stress går ikke væk af sig selv – og jo tidligere den bliver behandlet, jo mindre er risikoen for langvarig sygemelding og permanente skader.

 

Hvordan kan du opleve stress?

Du kan opleve at stress rokker ved dine fundamentale værdier og dit selvbillede.

Du kan føle dig irritabel, aggressiv, urolig, rastløs, angst og udmattet

Du kan få flere negative tanker, der igen kan føre til yderligere stress, depression eller angst.

Du kan få følelsen af hjælpeløshed eller håbløshed, som indeholder bekymringer og uro og som yderligere kan forstærke aktiveringen af dit alarmberedskab og give yderligere stress.

 

Symptomer på stress

Symptomer på stress kan inddeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress.

Når du har haft en eller flere af disse symptomer på stress igennem længere tid, bør du være opmærksom på, om det kan være tegn på alvorlig stress.

 

De fysiske symptomer på stress:

– hjertebanken

– hovedpine

– svedeture

indre uro

– mavesmerter

– appetitløshed

– hyppige infektioner

– forværring af kronisk sygdom som ex astma, psoriasis eller sukkersyge

 

Stress test hos Kirsten-K

Psykiske symptomer på stress:

– ulyst

– træthed

– hukommelsesbesvær

– koncentrationsbesvær

– rastløshed

– nedsat humør

 

De adfærdsmæssige symptomer på stress:

– søvnproblemer

– manglende engagement

– aggressivitet

– irritabilitet

– ubeslutsomhed

– øget brug af stimulanser som ex kaffe, cigaretter og alkohol

– øget sygefravær

 

Hvordan opleves stress

Når du har stress, kan det mentalt føles som hvis du har en løve efter dig 24/7 – og så er det jo helt ok at blive træt – eller hvad synes du?

Hoved og krop slår fra, hjernen skruer ned, og du begynder at miste overblikket og glemmer ting.

Du får svært ved at huske, hvad du læser, og du oplever hele tiden at være bagefter tidsplanen og ikke kan nå de ting, du gerne vil.

Du kan få følelsen af, at du bliver nødt til at opgive de lystprægede aktiviteter, og at du er nødt til at bruge den energi du har, på at få de rutineprægede aktiviteter på plads.

Du kan opleve at stress rokker ved dine fundamentale værdier og dit selvbillede og du kan få flere negative tanker, der igen kan føre til yderligere stress.

Stress kan føre til depression og angst, når det har stået på alt for længe.

 

Test dit stressniveau

Stresssymptomer kan opdeles i grønne, gule og røde symptomer.

Stress test hos Kirsten-KFarverne har samme betydning som et blinklys, har man grønne stresssymptomer kan man køre videre med den sædvanlige opmærksomhed, er der gule symptomer skal man være på vagt, og er der røde betyder det stop.

Det er også en faktor, hvor længe symptomerne har været der, det er ok at have gule og røde symptomer i kortere tid, hvis du for eksempel skal til en eksamen eller skal gøre noget helt exceptionelt, hvor du har brug for at være skarp og ”på”.

Stress opdager du sjældent selv, eller du tror måske ikke det har noget med stress at gøre.

En meget brugt sætning er ”jeg skal bare lige over denne periode..… så bliver det roligt og godt igen” – men det gør det desværre ikke.

Min erfaring er, at puklen, du skubber foran dig, bare bliver større og større.

 

Stress går ikke over af sig selv – der skal hjælp til.

 

Ved at teste dit stressniveau kan du få en fornemmelse af, hvor stresset du er, og du kan løbende holde øje med, om det bliver bedre, eller du får endnu flere stresssymptomer.

Der er mange stresstest på nettet, jeg vil anbefale dig en test, hvor du fysisk har stresskort, som du lægger i ja eller nej bunker.

Fordelen ved denne stresstest er at du kan gå tilbage og se, hvad var det lige, jeg svarede der.

Du kan vise til dine omgivelser og din arbejdsgiver – helt præcist, hvordan du har det lige nu, uden at det bliver for personligt.

 

Du kan læse mere om stresstesten HER

 

Du kan blive alvorlig syg af stress – ja du kan faktisk dø af det

At dø af stress hedder ganske enkelt ”stressrelateret pludselig død” eller SRSG.

Under for eksempel missilangreb er der set dødsfald på grund af hjertestop – simpelt hen på grund af skræk – og de forøgede hormoner i blodet.

Det er som jeg tidligere har været inde på oftest ved langvarig stress, at de alvorlige og livstruende tilstande opstår.

 

Alvorlige symptomer af stress

Syg af stress hos Kirsten-KDer kan komme kraftige forstyrrelser af hjerterytmen, som kan give hjerteflimmer og hjertestop

Nyresvigt eller kroniske nyreskader på grund af forhøjet blodtryk

Der kan ske en forstyrrelse i din blodsukkerbalance og du kan få sukkersyge

Langvarigt forhøjet kolesterol i blodet kan give risiko for pulsåreforkalkning med blodpropper og hjerteanfald som følge – eller blodpropper i hjernen som kan medføre lammelser i kroppen

Din fordøjelse kan delvis stoppe, og når du fortsætter med at spise er det yderligere en anstrengelse for kroppen at holde maven i gang

Din vejrtrækning bliver hurtigere og mere overfladisk – det kan give blackouts og forstyrrelser i hjerterytmen

Kortisol og stress

Kortisol har den funktion, at når det har været forhøjet i længere tid nedsættes kroppens immunforsvar.
De hvide blodlegemer bliver ukampdygtige, og du producerer ikke så mange, som du plejer. Du risikerer at blive hurtigere syg, når epidemierne kommer.

Kortisol forøger risikoen for mavesår, og du risikerer at hjernen skrumper, det betyder, at du får sværere ved at huske og indlære nyt.

 

Alvorlige hjerteproblemer ved stress

Stress gør blodet tykkere og blodkarrene trækker sig sammen, og det øger belastningen på hjertet og din risiko for at få blodpropper, hjertelidelser eller slagtilfælde.

Blodet bliver også påvirket af det overskydende fedt og sukker, du ikke får brugt. Det aflejrer sig på indersiden af blodkarrene, blodpladerne klistrer sammen og giver klumper – og du risikerer forkalkninger i blodårerne.

Nogle forskere mener, at stress kan medføre visse former for kræft.

Stress af - hos Kirsten-K

Endelig er der faren for selvmord, når dit liv ikke giver mening

 

Stress og differentiel diagnoser

Det er utrolig vigtigt, at du går til din læge og bliver grundigt undersøgt.

Stress kan vise sig med mange forskellige symptomer – uforklarlige smerter, hjertekramper, svimmelhed, for lavt stofskifte og meget mere.

Uanset hvilke symptomer der er, skal du selvfølgelig undersøges grundigt, inden den endelige diagnose ”stress” kan stilles.

Svimmelhed kan eventuelt være øresten, som nemt kan kureres.Vitaminer og stress

Ved smerter i brystet bør hjertet undersøges grundigt for eventuelle hjertesygdomme eller forhøjet blodtryk.

 

Vitaminer og stress

B-Vitamin mangel kan blandt andet give træthed, raskløshed, nedsat hukommelse og muskelkramper.

D-vitamin mangel kan give symptomer på depression eller demens.

Demens der giver hukommelsesbesvær, uro og koncentrationsbesvær.

 

Hvorfor opdager du ikke selv, at du har stress

Når du er stresset, frigør hjernen et hormon, der hedder endofiner. Endofiner fungerer som en slags bedøvelse, som kan være op til 250 gange stærkere end morfin.

Under langvarig stress har din krop mest lyst til at kollapse, men din viljestyrke vil tvinge den til at fortsætte. Kroppen registrerer, at der er brug for smertestillende, og der frigives endofiner.

Stress kommer snigende og din hjerne bliver mere og mere fokuseret, og dine hjernesvingninger bliver højere og højere.

Dit adrenalinniveau sørger også for at holde dig i gang, og din realitetssans bliver mindre og mindre.

Du tænker måske, at det bare lige er en periode, så bliver alt godt igen – det gør det bare ikke.

 

Hvad kan gøres, hvis du har stress?

stress fri - det er op til dig hos Kirsten-KHvis du har stress, vil jeg anbefale dig at du får hjælp og hellere i dag end i morgen.

Som stressramt kan det være svært at få øje på, hvordan du kan få det bedre.

Det, der har hjulpet mig bedst, har været helt konkrete og praktiske redskaber, som jeg bruger hver dag, så jeg nu kan håndtere min stress.

Jeg fik hjælp af en stresscoach til at finde frem til mine værdier, og til at vise mig vejen fremad mod min nye tilværelse fri for stress.
Du kan læse om min vej gennem stress.

 

Stresscoaching er effektivt ved stress

Har du brug for stresscoaching  – en til at hjælpe dig på vej og holde dig i hånden hele vejen, kan du læse om stresscoaching HER

Når du melder dig til mit nyhedsbrev, får du 7 dage med daglige konkrete redskaber til at “Fjern den værste stress” direkte i din mailboks.

Tilmeld dig gratis her

 

Fandt du denne artikel interessant vil du måske have glæde af også at læse: Tegn på stress HER

Dette er mit bedste bud på: hvad stress er, og jeg håber, du kunne lide det.

 

På min hjemmeside finder du flere onlinekurser, som kan hjælpe dig ud af stress

Jeg sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har stress og ønsker konkrete og praktiske redskaber til at komme ud af stressen igen.

Som erfaren stresscoach bruger jeg kun konkrete og brugbare redskaber, fordi jeg kan se at det er dem der virker.

Du kan læse om min stresscoaching HER

Det starter altid med viden om hvad er stress – og hvad betyder det for dig.

Hvad er stress og stressende, og hvordan det påvirker den enkelte er vidt forskelligt og individuelt.

Men når stress er noget der sker i vores krop og en reaktion på en fysisk tilstand med stresshormoner, kan kroppen bringes tilbage så tæt på normal tilstand som muligt.

 

Der er en vej ud af stress – også for dig

Jeg har samlet alle de bedste redskaber til at blive fri for stress – og forblive der i onlineforløbet over 12 uger:

“Fri for stress – vejen til hverdagsglæde og overskud. Du finder kursus beskrivelsen lige HER

De bedste og mest effektive redskaber som hjalp mig, da jeg selv var alvorlig syg med stress.

 

Mange kærlige hilsner

Kirsten Kristensen

Stress hos Kirsten-K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem er Kirsten-K

Kirsten er oprindeligt sygeplejerske med 25 års ledererfaring, og har sidenhen taget et utal af uddannelser og kurser blandt andet MasterClass i Psykologi, NLP Master og proceskonsulent.

Tilbage i 2012 fik Kirsten selv alvorlig stress og traf herefter det valg, at hun ville forlade lederjobbet for at hjælpe andre til at leve et liv uden stress.

I dag driver Kirsten en succesfuld virksomhed Kirsten-K, hvor hun med individuelle samtaler, holdforløb eller foredrag hjælpe stressede med at blive på jobbet eller komme hurtigere tilbage.

Kirsten anvender udelukkende konkrete redskaber, som er lette at bruge i hverdagen.

 

Er du ung og oplever stresssymptomer kan du finde yderligere inspiration HER:

 

 

Book gratis telefonsamtale

tlf 23697260

Undgå stress igen
Gratis webinar
hør foredraget

Tilmeld dig her

Fri for stress
vejen til hverdagsglæde og overskud

- få det liv - der er værdifuldt for DIG
Bliv klogere her

  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #kirsten-k #antistress #detgodeliv
  • #antistress #kirsten-k #detgodeliv

Følg mig

Kontakt

Gratis 7 dages online kursus "Fjern den værste stress"
Close

Få mit GRATIS 7 dages online kursus "Fjern den værste stress" 7 kærlige - men bestemte skub i retning mod et liv uden stress

  • Hvornår har du sidst haft overskud til at gøre noget ekstra for andre?
  • Eller for dig selv?
  • Hvornår har du sidst været rigtig glad og fri for bekymringer?
  • Hvornår har du sidst fået 8 timers dyb og uforstyrret søvn?