Hjælper stressede med at blive på jobbet - eller komme hurtigere tilbage

 

Succeshistorier

Scleroseforeningen, Grenaa afdelingen

Visitation og hjælpemidler, Syddjurs Kommune

Jobcenteret Norddjurs Kommune

Plejecenter Violskrænten, Grenaa

Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa

Plejecenter Digterparken, Grenaa

Plejecenter Glesborg

Syddjurs Kommunes hjemmepleje

Ørum skole, Ørum Djurs

Toubro Børneby, Lyngby, Norddjurs

Helle Efterskole, Gjerrild

Djurslandsskolen, Glesborg

Kolind Centralskole, Kolind

Hjemmeplejen Syddjurs Kommune

Randers Taxa

Johnsens Offset Grenaa

Dr. Ferieby, Grenaa

 

SUCCESHISTORIER:

”Det er som om, jeg har fundet mig selv” 

Da folkeskolelærer Frederik Stengaard blev sygemeldt med stress, tilbød hans skoleleder ham at deltage i kurset i stresshåndtering. Nu er han tilbage på arbejdet på deltid og regner snart med at genoptage på fuld tid. Han fortæller:

Jeg havde længe haft søvnproblemer og var den irritable mand med alt for mange jern i ilden og evig dårlig samvittighed. En dag sad jeg i skolen, velforberedt med nogle søde børn foran mig. Lige pludselig kunne jeg ikke huske, hvad jeg skulle sige. Så knækkede filmen for mig, og jeg kunne ikke mere. Jeg havde hørt, at mindfullness kunne give nogle gode redskaber til at håndtere stress, så jeg gav kurset en chance. Det var godt at møde andre med lignende historier. Vi var bundet sammen fra første dag. Jeg har fået en større selvindsigt, og jeg er blevet klogere på mine værdier. Jeg ved, hvad jeg skal satse på, og hvad jeg skal sige nej tak til. Det er som om, jeg har fundet mig selv igen. I hverdagen vil jeg helt klart kunne bruge vejrtrækningsøvelserne og andre teknikker i mindfullness til at få ro på. Det hjælper mig til at give slip på nogle af de bekymringer, som holder stressniveauet oppe. Gennem coaching har jeg lært at sætte nye mål, der er tro mod mig selv. Jeg kan se, at små skridt tæller, og jeg har lagt vanerne om, så jeg kan få tid til at dyrke noget motion. Jeg vil anbefale kurset til folk, der er på vej til at blive stresset eller på vej tilbage efter stress. Hvis man er hårdt ramt af stress, er der nok nogle andre ting, man skal arbejde med først”. 

 

”Det har været godt at kunne spejle sig i andre”

“Inge Mortensen er skolelærer. Hun har altid været meget aktiv og troede aldrig, at hun skulle få stress. Hun fik pludselig black out og har været deltidssygemeldt med stress og epilepsi i halvandet år. Det var skolelederen, der opfordrede hende til at tage kurset i stresshåndtering. Hun fortæller:

“Kurset lød spændende, og jeg kunne godt bruge nogle redskaber til at håndtere min stress. Jeg har gået til psykolog og neuropsykolog, og det var det rigtige på det tidspunkt. Nu har det været godt at møde andre ligesindede. Vi har været mange processer igennem og har skullet åbne os selv og høre de andres historier. Det har været hårdt, men godt at kunne spejle sig i andre og være forpligtet fra gang til gang. Jeg håber, vi kan samles igen, når kurset er slut, for så er det lettere at holde fast i det, man har lovet sig selv. Det har også været et wellnessophold, hvor jeg har slappet af og haft fokus på mig selv. Man mister sig selv under sådan et sygdomsforløb, og nu har jeg fundet tilbage til mine værdier. Jeg har fundet ud af, hvilke mål jeg skal sætte for mig selv for at få et godt liv. Kurset har haft en god balance mellem teori i grupper og individuelle ting som hypnoterapi og coaching. Og der har været god balance mellem krop og hoved. Mindfullness har fået mig til at mærke min krop igen. Jeg håber, jeg kan holde fast i nogle af de ting og de teknikker, vi har lært. Jeg ville ønske for andre, at de kunne tage kurset, inden de bliver syge af stress, så de tidligere blev opmærksomme på, når noget er galt”.

 

Evaluering fra kursist på “FRI FOR STRESS” kurset:

“Hej Kirsten.

Lige en lille hilsen med tak for et rigtigt godt kursus! 

Nu hvor der er gået lidt tid, og det hele har “sat sig”, kan jeg se at du fik mig skubbet – meget venligt, og også lidt bestemtSmil – videre i den rigtige retning.

Den måde du brugte vores eksempler til at forklare teorien på, gør at jeg synes den er brugbar – også når jeg støder ind i nye udfordringer.

Den personlige samtale du tilbød, har bestemt også flyttet noget for mig. Grunden til jeg valgte at lave livshjulet, så vi kunne tale om dét, var både fordi jeg kendte det, syntes det var “håndgribeligt”, og så fordi jeg ikke ville risikere at vores samtale ville ende med navlepilleri fra min sideVink Og jeg kan da lige fortælle, at jeg har handlet på de to “ujævnheder” der var – så nu synes jeg, at jeg er godt kørende!

Det overraskede mig at alle på holdet var så åbne og turde vise sårbarhed, og det handlede nok om at vi alle trængte til et frirum hvor det var lovligt og “risikofrit”, men du gav også rum til det! Der var plads til det- både tidsmæssigt og fra din side. Tak for dét! Det gav kurset ekstra dybde.

Hvis jeg skal være ærlig, var jeg lidt flov over at fortælle mine omgivelser at jeg gik på et stress-kursus.. Man kan jo ikke være stresset, når man ikke laver noget… Godt jeg har en kompetent sagsbehandler der var hurtig til at handle på min krops signaler.. Når jeg nu selv har ignoreret dem i mange år.. 

Kirsten, jeg håber du får mange hold fremover, men bliv nu ikke skuffet: der vil aldrig være et hold som vores -vi var jo 1. holdetVink

Mange hilsner fra Bodil

PS.: Jeg tænker OFTE på den historie om munkene som du læste op!”

 

Evaluering fra kursist på “FRI FOR STRESS” kurset:

“I November 2013 blev jeg, i samarbejde med Jobcenter Norddjurs, tilmeldt et stresshåndteringsforløb hos Kirsten Kristensen. Jeg havde på dette tidspunkt været sygemeldt fra mit job som lærer siden august.

Jeg modtog inden opstart et brev fra Kirsten, med et program for dagene, og den klare struktur for forløbet og de vekslende aktiviteter der var lagt op til, gjorde at jeg så frem til at starte op.

Det var en speciel oplevelse for mig at komme ind i det rum til 7 fremmede mennesker den dag, men det var endnu mere specielt at opleve, hvor meget vi havde til fælles, trods vores forskellige baggrunde og alder. Fra første dag oplevede jeg en fortrolighed i rummet, der var helt særlig. 

Kirsten var garant for de gode oplæg, der dannede grundlaget til snakken i gruppen efterfølgende. Vi lavede desuden konkrete øvelser med mindfulness, gik ture sammen og fik på den måde hele kroppen med i processen mod at få det bedre. Desuden havde vi uvurdelig sparring i hinanden, og det gav mening for os alle at møde op hver gang, og være en del af fællesskabet.

Kirsten var god til at fokusere på de gode historier, det der virkede i vores til tider uoverskuelige hverdag. Hun har en evne til at gøre det simpelt og håndgribeligt, og give det gode opmærksomhed, så man kan finde og fastholde det fremover.

Jeg oplever Kirsten som en varm, empatisk, lyttende og til tider kærligt konfronterende person. Hun var god til at styre gruppen, og få alle på banen, trods vores forskelligheder.

Jeg har haft rigtig meget ud af at deltage i kurset sammen med de andre på holdet. Det har givet mig mod på at søge det jeg virkelig brænder for, og træffe nogle store beslutninger i livet. Men bedst af alt har det været med til at få mig ud af stess-osteklokken, og give mig troen på, at der forude venter et godt og givende arbejdsliv, og at denne stress-periode blot var en parentes på vejen”. Mette Lauridsen

 

Efter et forløb på 8 samtaler skrev Betina:

“Jeg har fået rigtig meget ud af mit forløb hos Kirsten. Bl.a. har jeg fået mange gode og forskellige værktøjer, der er nemme at bruge i hverdagen.

Det specielt gode ved disse værktøjer, er at de i samarbejde er blevet lavet så de passer 100% på mig og mine specifikke problemer.

Det har været ekstremt godt, at der har været tid til dybe snakke om specifikke ting.

Kirsten er rigtig god til at vende snakken flere gange, så man får flere sider af samme sag frem, og dermed en anden forståelse af problemerne, som giver flere mulige løsningsmuligheder at arbejde med”.

 

“Vi undgik at skulle sygemelde en medarbejder på grund af stress”

“Kurset kom som kaldet for en af vore ansatte sygeplejersker, som var ved at gå ned med stress. Ved at tilmelde hende undgik vi en langtidssygemelding på grund af stress, og hun kunne varetage sit arbejde, mens hun var på kursus, og fik en medarbejder som var afklaret med, hvad hun ville og kunne fremadrettet. Det har været godt for hele gruppen, at medarbejderen er kommet tilbage med ny energi. Jeg vil bestemt anbefale kurset til andre”. Plejecenterleder Anette Overgaard Eriksen, Plejecenter Violskrænten i Grenå

 

Uddrag fra evalueringer på FRI FOR STRESS kurser:

“Et godt kursus med gode input”.

“Mange gode øvelser og råd der kan bruges til forebyggelse af stress”.

“Det har været super godt at have en underviser, der kender og har prøvet at være udsat for stress og at være sammen med andre der ligeledes har/er udsat for stress”.

“Det bedste har været den afslappede atmosfære og at føle sig tryg og forstået, at genkende problematiker af underviserens egne erfaringer”.

“Gode opskrifter som kan bruges til noget”.

“At få indsigt i hvordan tanker kan håndteres og at der er håb om at komme til at fungere igen”.

“Fornemmelse af seriøsitet”

“Har fået hjælp til at “asfaltere” en vej videre for mig”! 

“Det bedste er at vide at jeg ikke er alene med samme problem, gode redskaber til bedre at forstå min situation – teorien, at høre andres historier og hvad de gør og har gjort”.

“Hvad tager jeg med herfra – Det hele!! Mine egne reflektioner over handlemønstre (den kognitive firkant) – ved bare at ændre en ting – påvrker den automatisk de andre”.

“Forventninger til mig selv – andres tanker men mest mine egne”.

“Det bedste er at du er god til at give eksempler og bruge vores eksempler i teorien”.

“Hvad tager jeg med herfra – Sætter positive tanker igang. Jeg har fået brugbare værktøjer – godt at være sammen med “ligestillede””.

Artikel om stresskursus fra Djurslandsposten, tirsdag d. 6. august 2013.

Kurset var det allerførste stresskursus.

Du kan læse artiklen her.

 

kirsten-k

Få kontakt til mig:

Telefon: 23697260

kontakt@kirsten-k.dk

Kontakt

Gratis 7 dages online kursus "Fjern den værste stress"
Close

Få mit GRATIS 7 dages online kursus "Fjern den værste stress" 7 kærlige - men bestemte skub i retning mod et liv uden stress

  • Hvornår har du sidst haft overskud til at gøre noget ekstra for andre?
  • Eller for dig selv?
  • Hvornår har du sidst været rigtig glad og fri for bekymringer?
  • Hvornår har du sidst fået 8 timers dyb og uforstyrret søvn?